28 september 2006

Sony læser til salg !

Så skete det endeligt, den elektroniske bog blev sat til salg på Sony's online webside for et par dage siden. Nu lyder det at den allerede er udsolgt, og ny leveringstid er midt i november måned !

26 september 2006

Gratis danske bøger

Siden 10. september har det været muligt at downloade gratis bøger via hjemmesiden onLibri.dk. Og de er fuldt lovlige, planen er at indtægterne skal komme fra reklamer inde i bøgerne. Jeg læste i pressen at der til nu har været 50000 downloads, noget som betegnes som en success. Konceptet lyder spændende, men om det er bæredygtigt er mere tvivlsomt.
Uanset er det kun godt for os forbrugere. Bøgerne ligger i pdf formatet.

Sony ebog læser

Ja nu er det længe siden sidst jeg skrev noget her inde, men
Sony's læser er stadig ikke i butikkerne :-(
Lidt nyt er der kommet frem, f.eks. at den kun vil være til salg i amerikanske butikker. Så bliver det svært for os europæere at købe en til en god pris, når vi også skal betale Told afgifter.

Bliver bogen en success i USA, så kommer den sikkert til Europa også, men det kan have lange udsigter. Bogen er sat til at udkomme i oktober i år, men det er jo blevet ændret mange gange i år, så vi får se hvad der sker.

Et forum med ivrige ebog tilhængere kan findes her: :-)
Forum

16 juli 2006

Sony læser video anmeldelse

Jeg faldt over denne på pcmag.com. Interessant at se hvor hurtigt sideskifte foregår. Der bliver givet et bud på lanceringsdato: September-Oktober. Øv :-)

Sony ebog læser


Meget snart lancerer Sony en ebog læser for det amerikanske marked. Mange ser frem til den med stor spænding, og det er der flere grunde til. Den vil bruge det specielle E-ink blæk der gør skriften lige så tydelig som almindelig bogtryk, også i sollys. Og så vil batteriet holde til ca 7500 sidevisninger, da læseren kun bruger strøm ved sideskift. Prisen vil være meget lavere end hos konkurrenten Irex, den er foreløbig rapporteret til $349, som svarer til ca 2100 danske kr.

Læseren skulle egentlig have været på markedet allerede, men uvist af hvilken grund er lanceringen udsat til sensommeren. Sony har tidligere lavet en ebog læser for de japanske forbrugere, det var i 2004 de kom med deres Librie. Den blev aldrig en success, nok på grund af at brugerne skulle bruge Sony's BBeB format for at kunne læse noget på Librie. Og bøgerne var lejede og udløb efter 60 dage. For mig er det totalt uacceptabelt, bøgerne skal ikke udløbe !

Sony har lavet en hjemmeside hvor de promoterer den nye læser, på sony.com/reader. Der står der at den vil understøtte pdf, som jo er vigtigt, men filen skal konverteres til Sony's eget format før den kan bruges..Det kan godt give problemer.

Spændende er det at samtidig med lanceringen af læseren, vil Sony åbne en ebog butik på nettet med tusindvis af bøger til salg. Der er ikke kommet frem om der vil være en udløbsfrist på bøgerne.

11 juli 2006

Konvertere websider til pdf

At omdanne en hjemmeside til en pdf (portable document format) fil kan være meget nyttigt. Lægger man pdf filen over på ens ebog læser, håndholdte computer, bærbare computer eller sågar mobiltelefon, kan du læse hjemmesiden selv om du ikke er forbundet til internettet.
Tricket er at finde et program eller webside der kan lave sådan en konvertering i god nok kvalitet. Det tog mig et stykke tid, men til sidst fandt jeg lige det rigtige. På freepdfconvert.com kan du angive en webadresse og få siden lavet til pdf, som enten kan downloades eller blive emailet til dig. Tjenesten er gratis, men der skal gå 30 minutter mellem hver konvertering. Man kan købe et abonnement der giver ubegrænset adgang.
Her er 2 pdf eksempler, leksikonet Wikipedia's artikel om Terraforming og politiken.dk.
Et alternativ til freepdfconvert er siden expresspdf.com. Her er der ingen begrænsning på antallet af konverteringer, men der er kun mulighed for at få emailet pdf filen. Det der trækker expresspdf ned er font-kvaliteten, den er simpelthen ikke på niveau med freepdfconvert.

09 juli 2006

Ebog læser fra Irex

For nyligt blev den første elektroniske læser med det specielle
E-Ink, lanceret. Den er lavet af firmaet Irex Technologies,
der er ejet af Philips. Philips er en af virksomhederne der har
investeret i E-Ink Corporation, et firma der udvikler elektronisk blæk.

Prisen er høj, 649 Euro eller omkring 4800 kr. Det er normalt for ny teknologi at være dyr i starten, for så hurtigt at falde i pris. Den er først og fremmest rettet mod virksomheder, men til september skal der komme en version der henvender sig til private.

Den nuværende læser har USB stik for overførsel af ebøger mellem PC og læseren, indgang til hukommelseskort, trådløs internetforbindelse, 8.1 tommer touchskærm med opløsning 1024x768, 64MB ram og 224 MB flash hukommelse. Den understøtter bl.a pdf filer. Batteriet kan holde til omkring 20 timers læsning.
Link til produktspecifikationer.

Velkommen

Så er min portal om ebøger oppe :-)
Jeg er overbevist om at fysiske bøger og aviser vil
få konkurrence i form af håndholdte læsere. Ved hjælp af
E-ink er skærmene nu blevet så gode at tekstkvaliteten er
på niveau med bogtryk.
Fordelene ved en håndholdt læser er mange, f.eks. kan
man nemt læse dagens avis på den. Du tegner et abonnement
hos en udgiver, og den friske avis vil automatisk dukke op
på læseren.